Svømmehold for gravide i varmtvandsbassin
Næste hold starter: Onsdag den 1. Juni 2022 kl 16.45-18.00.
Aquagym for gravide består af 8 x i varmtvandsbassin, instrueret af jordemoder Kristine Wellendorf. Holdet foregår på Sundbyvang, Indgang fra Fussingvej 15, 2300 Kbh S.
NB! Sommerholdet, der starter d. 1. Juni består af kun 5 træninger, da vi holder sommerferie i Juli måned.
Omklædningstiderne er således:
kl 16.45 – 17.00 Omklædning til badetøj (Godt at være klar og gå ind samlet på dette tidspunkt)
Kl 17.00 – 17.40 I bassinet
Kl 17.40 – 17.55 Omklædning til alm tøj
Holdet er et lille hold på maximum 12-15 gravide, så der er rig mulighed for at stille spørgsmål og tale med jordemoder Kristine undervejs.
Da der kun er få pladser pr. hold, bliver de hurtigt fyldt op, så du skal skynde dig at sikre dig en plads hvis du vil være med.
På holdet instrueres du i stabiliserende øvelser for hele kroppen i varmtvandsbassin og du får en hel masse fødselsforberende information undervejs af jordemoder Kristine Wellendorf. Hver gang afsluttes der med afspændingsøvelser, hvor Kristine lærer jer hvordan vejrtrækningen kan bruges under fødslen.
Holdet bliver herunder beskrevet og du kan tilmelde dig i tilmeldingsformularen.
Få en gratis varmepude
Tag din veninde med og få begge en varmepude helt gratis.
Hvis du er årsag til en deltager starter på svømmeholdet, så kvitterer vi med en gratis varmepude til jer begge.
Skriv navnet på din veninde i det store kommentarfelt i tilmeldingsformularen.
Øvelserne i vandet
Øvelserne i varmtvandsbassinet er med til at stabilisere bækkenet. Der er rigtig mange gravide, der oplever smerter i eller omkring bækkenet.
Gravide har en øget mængde relaxin i kroppen, som gør at leddene i bækkenet og kroppens andre led udfordres igennem hele graviditeten og i tiden efter fødslen. Det er altid bedst at forebygge bækkengener ved at styrke det. Dette gøres bedst ved at lave stabiliserende øvelser i vand, evt suppleret med stabiliserende øvelser “på land”. Herved styrkes de strukturer, der holder sammen på bækkenet og dette mindsker risikoen for at få smerter.
Ydermere er der en række fordele ved at gå på holdet aquagym for gravide. Væskeophobning i kroppen er meget almindeligt, når man er gravid. Det mindskes markant, når man en gang om ugen bevæger sig i vand. Endvidere oplever mange krampe i benene, når de er gravide. Vores erfaring er at dette er minimalt for de gravide, der går på dette hold.
Det at man laver øvelserne i vand gør, at man ikke provokerer livmoderen så meget til at lave plukkeveer mens man “træner”.
Hvis din termin ligger, så du ikke kan nå mere et helt hold mere, er der mulighed for at tilkøbe 4 gange.
Vi forbeholder os ret til ikke at oprette holdet hvis minimumsantal deltagere ikke opfyldes. Hvis dette sker og du har indbetalt, vil du naturligvis få dine penge retur.
Der er desværre ikke mulighed for godtgørelse af gange, man ikke har kunnet deltage i.
Se også siden på Facebook: https://www.facebook.com/#!/maies.henriette
CORONA FORBEHOLD
Der er naturligvis taget alle forholdsregler ifht. Covid-19!
Du kan trygt og sikkert deltage på dette svømmehold. Hvis Sundhedsstyrelsen anbefaler at lukke holdet, aflyser vi og du får naturligvis refunderet de antal gange du evt. vil miste i den forbindelse.