Stamceller
Hvad er stamceller?
Stamceller er kroppens byggesten
Kort fortalt, så er stamceller noget helt unikt. De er nemlig celler på deres tidligste stadie (umodne). Det betyder, at de kan lave kopier af sig selv og har potentiale til at udvikle sig til en hvilken som helst af kroppens celler. Stamcellerne er altså kroppens ultimative byggesten.
Når stamceller modnes, udvikler de sig til mange typer af de specialiserede celler, fx blodceller, nerveceller, leverceller, muskelceller osv.
Stamceller består – uanset stamcellekilden – af to typer: blodstamceller og såkaldt vævsdannende stamceller. Blodstamceller kan udvikle sig til alle komponenter i blodet og de bruges fx til behandling af leukæmi og andre blodsygdomme og immunsygdomme.
De vævsdannende stamceller kan udvikle sig til alt andet i kroppen. Såsom muskler, brusk, knogler, hjerneceller, hjerteceller og meget andet og er derfor særligt relevante i forbindelse med regenerative – dvs. genopbyggende – behandlinger.
Der er mere end 10 000 milliarder celler i en voksen krop. Alle er blevet dannet af en enkelt stamcelle. Under undfangelsen smelter kønscellerne sammen til en stamcelle, der begynder at dele sig med det samme. Når cellerne deler sig, bliver de også mere specialiserede, de differentierer. Differentiering giver cellerne visse egenskaber, fx hvis cellen skal blive en rød eller hvid blodcelle, eller hvis den vil blive en knogle eller muskel celle.
Hvorfor gemme stamceller?
Stamceller redder og forbedrer liv
Der er allerede foretaget flere end 35.000 navlesnorsstamcelle-transplantationer på både børn og voksne (ultimo 2016). De fleste af disse transplantationer er blevet brugt til behandling af blodsygdomme som leukæmi og sygdomme i immunsystemet. Ifølge forskerne ligger det fremtidige potentiale i brugen af navlesnorsstamceller, dog især inden for det regenerative behandlingsområde, som fx behandling af neurologiske sygdomme, hjerte-kar sygdomme og diabetes type 1 (sukkersyge).
Potentialet i stamceller
De senere år har der været massivt fokus på stamceller. Og det er der gode grunde til. Mere end 80 sygdomme behandles allerede i dag alene med stamceller fra navlesnoren og knoglemarven. Samtidigt bliver stamcellernes potentiale ved sygdomsbehandling hele tiden underbygget i flere videnskabelige studier. Der er derfor heller ikke tvivl om, at stamceller i fremtiden vil kunne bruges til behandling af endnu flere sygdomme end i dag.
Beskyt dit barns stamceller
Navlesnorsstamceller er personlige, unikke og kan kun sikres én gang i livet. Hvis I ikke tager stilling inden fødslen, fravælger I de potentielt mange muligheder, der er i stamcellerne fra navlesnoren nu og i især fremtiden.
I skal derfor beslutte jer for, om I vil beskytte og opbevare stamcellerne fra jeres barns navlesnor, så de kan være til rådighed ved en eventuel sygdomsbehandling senere i livet. I lande som Sverige, Tyskland, England, Frankrig og USA har man nationale stamcellebanker med navlesnorsblod. Det har vi ikke i Danmark endnu. Derfor informerer jordemødre og praktiserende læger desværre kun sjældent gravide om muligheden for opbevaring af navlesnorsstamceller. Det betyder, at I selv skal sætte jer grundigt ind i området før fødslen, så I kan tage stilling og træffe jeres eget valg på et nuanceret grundlag.
Tag stilling nu – i god tid før fødslen. Send en kontaktformular til mig her på siden eller ring til Cellavivas jordemødre på 89 88 02 88 for ethvert spørgsmål i denne forbindelse.